Debutkoncerten markerer afslutningen på Anja Zdyb Lillemæhlums solistuddannelse. 

 

En musikalsk og myndig krudtugle

Cellisten Anja Zdyb Lillemæhlums debutkoncert omfattede sonater, tango, vokalmusik, middel-alderinspireret sang og en uvarslet jamsession.
Koncertens klimaks indtraf, da aftenens hovedperson, Anja Zdyb Lillemæhlum, frembragte lyden af en nordisk spillemandsviolin på sin cello, suppleret af sang og fodtramp, mens flere af aftenens akkompagnatører efterhånden faldt ind i musikken, så det hele fik karakter af en jamsession. Afleveret med inciterende charme – og så stod nummeret ikke en gang i programmet.Anja Zdyb Lillemæhlum er en musikalsk krudtugle, der føler sig hjemme på sit instrument, uanset stilart.

Debussy var højdepunktet

Slutsatsen i Jean-Marie Leclairs “Triosonate” blev afleveret behændigt med en slank sprælsk tone, men det var i den nyere musik, bl.a. Robert Schumanns “Adagio og Allegro, opus 70”, oprindeligt skrevet for horn og klaver, der kom i dybde i musikken, og sammenspillet med pianisten Kati Arikoski var blændende og suverænt.

Dette samarbejde kulminerede i Claude Debussys “Sonate for klaver og solo”. Eruptive udbrud afløstes af sangbare dialoger, stedvis med et strejf af fransk salontone, der kaldte på smilet hos musikerne.

De mange skift i tempo og stemning krævede en uhørt præcision og koordination, som til fulde blev indfriet. For mig var det et af koncertens højdepunkter.

Musikernes energi, humør og spilleglæde forplantede sig tydeligvis til publikum. I koncertens anden afdeling fortsatte den musikalske tidsrejse, baglæns.

Inspireret af middelalderkomponisten Hildegard von Bingens sange fortolkede Anja Zdyb Lillemæhlum to af hendes sange i egne arrangementer. Oven på celloklangene lagde cellisten en vokal, der mere lignede norsk folketone end klassisk sang. Særpræget, men renfærdigt og interessant.

Cello erstattede fløjte

Igen kom der sceneskift med nylig afdøde Knut Nystedts “Stabat Mater”. Et alvorligt og religiøst værk, hvor celloen i lange toneranker fortolker Jomfru Marias smerte over Jesu korsfæstelse, mens koret synger den lange elegi i den norske mesters neoklassiske tonesætning.

Karsten Gyldendorf bestyrede med autoritet sit kammerkor, Vokalensemblet Herlufs Vokaler, der fraset en lidt hård klang i de kraftige passager, mestrede værket.

Og så var der dømt sydamerikansk tango. Astor Piazollas musik kan sagtens tåle, at fløjten erstattes af cello, og Søren Eriksens guitarspil føjede sig smukt ind i helheden.

Detbutkoncertens overskrift hed “Den stille røst”. I programmet beskriver Anja Zdyb den filosofiske baggrund for titlen – i praksis som koncerten formede sig, var det en myndig røst, som jeg vil glæde mig til at høre igen

Om koncerten

Syddansk Musikkonservatorium: Debutkoncert med Anja Zdyb Lillemæhlum, cello.

Desuden medvirkede Vokalensemblet Herlufs vokaler under ledelse af Karsten Gyldendorf, blokfløjtenisten Patricia Roa Johansen, pinainsten Kati Arikoski, guitaristen Søren Eriksen og cembalisten Gunhild Tønder.